Hvad risikerer Henrik Qvortrup?

Brud på brevhemmeligheden

Henrik Qvortrup antages af anklagemyndigheden at have medvirket til, at den såkaldte tys-tys-kilde på sin arbejdsplads har skaffet sig adgang til personhenførbare oplysninger og videregivet dem. Derved er de pågældende personers kreditkorttransaktioner blevet købt og anvendt af Se&Hør.  Se&Hør har tilsyneladende lønnet tys-tys-kilden for løbende at informere redaktionen om, hvor i verden en stribe kendisser befandt sig, hvad de købte etc.

Anklagerne er strikket til i samarbejde med Rigsadvokaten og en repræsentant for Statsadvokaten. Med andre ord må vi forestille os, at de bedste anklagere i dette land har spillet processen i retssalen igennem og valgt den strategi, straffesagerne til september skal gennemspille.

Det fremgik af oplysningerne i Danmarks Radio 6. juli 2016, at anklageskrifterne kommer til at vedrøre overtrædelser af straffelovens § 263 med henvisning til dens skærpelsesbestemmelse, stk. 3. Det handler om overtrædelse af brevhemmeligheden. Strafferammen er op til 6 år.

Medvirken ( se også i bunden af artiklen)

Nu forholder det sig efter det oplyste sådan, at Se&Hør jo ikke selv har hacket, men kun lønnet deres industrispion for at fremskaffe fortrolige oplysninger. I pressen har en forsvarsadvokat anført, at de anklagede må frifindes, fordi de jo ikke selv har hacket, de har blot modtaget oplysninger fra tys-tys-kilden.

Men i dansk ret dømmes medvirken i princippet på lige fod med udførelsen af forbrydelsen. Her må det formentlig lægges til grund. at tys-tys-kilden ikke  havde anden grund til at skaffe Se&Hør oplysningerne end den skattefrie præmie på 10.000 kroner om måneden. Det må antageligvis være grunden til, at skærpelsesbestemmelsen er inde i billedet. Det svarer jo til at bestille en lejemorder.

Derfor nægter Qvortrup sig skyldig.

Hvis man er sigtet i en straffelovssag, kan det normalt være en god idé under alle omstændigheder at nægte sig skyldig. I danske retssale er der ingen egentlig gevinst for at være artig. Jo flere komplikationer, man kan putte ind undervejs for anklagemyndigheden, des større muligheder kan der opstå undervejs for at komplicere sagen og måske blive helt frikendt eller i det mindste få straffen nedsat. Modsat vidner behøver man ikke tale sandt.  Normalt er det en god idé at strikke robuste forklaringer sammen. Dermed menes forklaringer, der hænger sammen, uanset hvordan man end vender og drejer dem.

Jo større strafferetlig ekspertise, man kan få til rådighed, des flere tekniske og juridiske finter kan retten risikere at blive præsenteret for.

Dertil kommer, at i Qvortrup jo er kendt for at være en person, der forstår at begå sig. Kan han fremstille sig overfor nævningene som et sympatisk offer, så kan han måske vinde nævningenes sympati og derved få nedsat sin straf eller blive frikendt.

Det er mange år siden, Qvortrup var chefredaktør for Se&Hør. Det kan tænkes at indgå i overvejelserne, at tiltalen efter § 263, stk. 3 er nødvendig for at undgå forældelse.

Mit foreløbige gæt er, at Qvortrup idømmes en efter omstændighederne ret mild straf (på grund af, at han fratrådte som chefredaktør for Se&Hør i 2008. På den anden side var han formentlig den, der satte hele projektet i gang.  Uden at være andet end en dårlig tipper måtte jeg mene, det kunne ende med en straf på 2 års ubetinget fængsel.

Qvortrup er fortsat på fri fod.

 

Straffelovens § 263

§ 263. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget

1) bryder eller unddrager nogen et brev, telegram eller anden lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet,

2) skaffer sig adgang til andres gemmer,

3) ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i lukket møde, som han ikke selv deltager i, eller hvortil han uberettiget har skaffet sig adgang.

Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der uberettiget skaffer sig adgang til en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et informationssystem.

Stk. 3. Begås de i stk. 1 eller 2 nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år. På samme måde straffes de i stk. 2 nævnte forhold, når der er tale om overtrædelser af mere systematisk eller organiseret karakter

Straffelovens § 299

§ 299. Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, som, uden at betingelserne for at anvende § 280 foreligger, i et formueanliggende, som det påhviler den pågældende at varetage for en anden, ved tilsidesættelse af sin pligt påfører denne et betydeligt formuetab, som ikke erstattes inden dom i første instans.

Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 4 år straffes den, som ved varetagelse af en andens formueanliggender for sig selv eller andre på pligtstridig måde modtager, fordrer eller lader sig tilsige gave eller anden fordel, såvel som den, der yder, lover eller tilbyder en sådan gave eller anden fordel.

 Forsøg og medvirken

§ 21. Handlinger, som sigter til at fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse, straffes, når denne ikke fuldbyrdes, som forsøg
Stk. 2.
Den for lovovertrædelsen foreskrevne straf kan ved forsøg nedsættes, navnlig når forsøget vidner om ringe styrke eller fasthed i det forbryderiske forsæt.

Stk. 3. For så vidt ikke andet er bestemt, straffes forsøg kun, når der for lovovertrædelsen kan idømmes en straf, der overstiger fængsel i 4 måneder

§ 22. Forsøg straffes ikke, når gerningsmanden frivilligt og ikke på grund af tilfældige hindringer for gerningens udførelse eller for opnåelsen af det ved denne tilsigtede øjemed afstår fra iværksættelsen eller hindrer fuldbyrdelsen eller foretager handlinger, som ville have hindret fuldbyrdelsen, hvis denne ikke, ham uafvidende, var mislykkedes eller ad anden vej var afværget.

§ 23. Den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen. Straffen kan nedsættes for den, der kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når forbrydelsen ikke er fuldbyrdet eller en tilsigtet medvirken er mislykkedes.

Stk. 2. Straffen kan ligeledes nedsættes for den, der medvirker til krænkelse af et særligt pligtforhold, men selv står uden for dette.

Stk. 3. For så vidt ikke andet er bestemt, kan straf for medvirken ved lovovertrædelser, der ikke straffes med højere straf end fængsel i 4 måneder, bortfalde, når den medvirkende kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når hans medvirken skyldes uagtsomhed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.