Grønlands arktiske politik – kommer den?

Portræt af Mikael Hertig

Mikael Hertig (c)

af Mikael Hertig, cand, scient. pol., Nuuk

Foto af Peter Taksøe Jensen

Peter Taksøe Jenen
Mikael Hertig (c) 2016

Hvad er det interessante ved Grønland? Geografien og dens fremtidige muligheder eller Inuit?

 

Der er nu gået måneder, siden Peter Taksøe Jensens rapport blev offentliggjort. Som bekendt fremhæver rapporten, at kongeriget er om ikke en arktisk supermagt, så en arktisk stormagt. Det ser her ultimo juni 2016 ud til, at der i regeringen er enighed om at styrke overvågningen af Arktis med sattelitter, og at der skal etableres et grønlandsk hjemmeværn. Om man kan kalde disse ekstra 200 millioner i det danske forsvarsbudget for en oprustning, er uvist.

Problemformuleringen er udformet i statsministeriet og udenrigsministeriet. Tanken har været, at nu skal for en gangs skyld dansk sikkerheds-, forsvars- og udenrigspolitik samtænkes. At oplægget på dansk grund er blevet kritiseret for at  ofre  bistandspolitikken og det, der før hed u-landspolitikken, er ikke emnet for denne artikel.

Udgangspunktet er, at Taksøe-Jensens rapport ser Arktis som dansk interessesfære. Rapporten er meget omhyggelig med ikke at bidrage for meget til den krigeriske retorik i det, der tegner til at kunne blive en ny kold krig mellem Rusland og de øvrige arktiske aktører. Dog konstateres det, at den tidligere konsensus mellem alle de involverede er afløst for de kommende tiår af et meget mindre venskabeligt forhold mellem Øst og Vest.

Mens interessen for kontrollen med  de nye sejlruter og muligheden for at indvinde ole og naturgas i søterritoriet omkring Nordpolen ligner et internationalt spil, er spørgsmålet naturligvis, hvillken rolle den lille grønlandske befolkning på under 60.000 indbyggere spiller i den sammenhæng?

Den grønlandske position; Medfornemmelse eller hvad?

Efter grundloven har Grønland ingen indflydelse på sikkerheds-, udenrigs- og forsvarspolitikken. Skal man skrive det lidt provokerende, har man i den grønlandske fangerkultur ikke rigtig forstået Grundloven til bunds. Hvor man i Danmark fejrer grundlovsdagen med rørstrømske taler, der bekræfter en demokratiforståelse med vægt på frie valg og ytringsfrihed, så ser man kun lidt dannebrog på busserne i Nuuk. Der holdes ingen taler, for grundloven forstås nok snarere som en besegling af kolonitidens forlængelse ind i nutidens “selvstyre”. Grønlænderne mærker ikke ret meget til, at befolkningen er beskyttet mod retlig vilkårlighed. Det kræver, at folket får et kendskab til dets rettigheder. Men det område har været forsømt.

Uanset om det gælder forbrugerbeskyttelse, arbejdsbetingede lidelser, arbejdsulykker, brevhemmelighed, aktindsigt eller registerindsigt, er kendskabet til rettighederne begrænset. Det gælder naturligvis også retten til kontradiktion, klagevejledning etc.

Grønlands politikere i folketinget har navnlig interesseret sig for Danmarks evne til at redde befolkningen fra forskellige katastrofer til havs, og de seneste øvelser er da også gået for sig i umiddelbar nærhed af Nuuk, så alle kunne se med på, hvorledes det lykkedes med helikoptere og søværnets fartøjer at undsætte et større antal mennesker fra et krydstogtsskib.

Øvelsen viste også (for russerne), hvor hurtigt forsvaret kan flytte et personel og materiel fra Danmark til Vestgrønland. Der er jo ingen tvivl om, at den dansk- grønlandske forbindelse har en udfordringi den lange forsyningslinje over Atlanten. Netop den, som grønlændernes gamle husker alt for godt: Da forsyningerne fra Danmark blev afbrudt under 2. verdenskrig,  blev de hurtigt afløst af tilsvarende indsats fra USA. I trekantsforholdet mellem Danmark, USA og Grønland er dette forhold muligvis glemt. Men det er det ikke helt her i Nuuk.

Grønlænderne og det internationale trusselsbillede

Hvis det drejer sig om at forsvare grønlandsk luftrum eller søterritorium, så spiller den lille og spredte befolkning næppe nogen større rolle i sig selv. Problemet opstår, hvis befolkningen skulle få den idé, at retten til landet, vandet og luften omkring Grønland først og fremmest grønlændernes.

Det er naturligvis et fremskridt, hvis der i de kommende år etableres en bedre overvågning via satelitter. Det har længe været kendt, at kvaliteten af indsamlet viden om trafikken indenfor grønlandsk territorium har været langt fra perfekt. For mig, der ikke har stor indsigt i moderne militær overvågningsteknologi er det en overraskelse, at man ikke har nævnt genetablering af lytteudstyr (sonar) overfor U-både.

Set fra Nuuk er det nok et ønske at være med til bords, når sikkerhedspolitikken skal formuleres. Imidlertid er det påfaldende, at der reelt ikke føres nogen specifik sikkerheds- og forsvarspolitik i Grønland. Reelt set opfatter befolkningen her ikke trusselsbilledet som videre nærværende i det omfang, andre måtte mene, at et sådant skulle være tilstede.

Det grønlandske hjemmeværn er vel en vittighed?
Ideen om et grønlandsk hjemmeværn må være kommet fra enten Vedbæk eller Slotsholmen. Hvis den kan skabe lidt beskæftigelse her, vil det være fint. De fleste grønlændere kender til våbenbrug som fangere, og de er også gode til at sejle motorbåd. Men jeg tvivler på, de tager til havs uden at have fiskegrej med. Forståelsen for den idé er til at starte med ret diminutiv.  Det er vist karakteristisk her. at vi ikke kan genkende fjenden.

 

  1 comment for “Grønlands arktiske politik – kommer den?

  1. 31. januar 2017 at 6:32

    This site is my inspiration , rattling wonderful style and design and perfect content material .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *