Gymnasiereformen og uddannelsessystemet

Portræt af Mikael Hertig

Mikael Hertig (c) 2015

af Mikael Hertig

Ideelt set skal der være et åbent uddannelsestilbud til alle efter folkeskolen. Problemet for mig at se er, at det er der ikke. Hvis vi i vores samfund regner med en udstødelsesprocent på et sted 20 og 25 %, vil enhver forbedring i bunden, der formindsker udstødelsesprocenten til et sted mellem 15 og 20 % være mere gavnligt end noget som helst andet. Både for lykken og for produktiviteten i samfundet er en sådan buttom-up-model efter min opfattelse et noget mere fornuftigt afsæt for diskussion om uddannelsessystemet efter folkeskolen end en diskussion om, hvordan man sikrer sig reproduktionen af en anvendelig akademisk elite.

Jeg er så gammel, at jeg kom fra en trelagsskolemodel: Meget få af os fik studentereksamen – hvor jeg kom fra vel omkring 5%, og så var der omkring 25-30 %, der fik en realeksamen. Der blev tilbudt en fire-årig mellemskole ovenpå folkeskolen. Efter femte klasse deltes vi i boglige og “almene”.

Udstødelsen var koncentreret om dem, der ikke tog de to sidste frivillige år efter 7. klasse (3. fri mellem og fjerde fri mellem).

Det var næppe ideelt, så den reelle udstødelse har formentlig snarere ligget på omkring 25 end omkring 20 %.

Hvorfor lige starte i det hjørne? Fordi det forekommer mig, at tankegangen her er at skubbe de måske egnede ud af gymnasieskolen, uden at man i samme åndedrag kommer med noget kvalificeret bud på, hvad de nu  udstødte skal gøre i stedet for gymnasieskolen. Er der kvalitet nok i de andre uddannelser, er der som nævnt et relevant uddannelsestilbud til alle?

Det er nogenlunde oplagt, at eliten helst sikrer sig sin egen reproduktion ud fra et  “O tempora, o mores”– synspunkt. Men mon der er grund til at bilde sig ind, at det er der, problemet er størst? Jeg tror det faktisk ikke.

Med andre ord burde et socialt indigneret uddannelsessystem gøre meget mere ud af at samle dem op, der er på vej ud i fortabelsen, før det bliver for sent end for at koncentrere sig om at sikre gymnasieskolens akademiske kvaliteter.

Jeg bilder mig også ind, at hvis der reelt var andre gode valgmuligheder end gymnasiet, så ville dets reproduktionsproblem måske løse sig selv?

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *