Elbæk i Deadline

Om at tage bekræftende til genmæle

Uffe Elbaek (c) Steen Brogaard

Uffe Elbaek (c) Steen Brogaard

Jeg husker Uffe Elbæk som kollega i Underground Ice Cream i Århus i sidste halvdel af 1970’erne. I Deadline ville Jakob Rosenkrands prøve at nedgøre Alternativets guru med påstanden om, at han på det økonomiske område glider ud af hænderne som et stykke håndsæbe.

Uffe Elbæk kender en fremgangsmåde, som de trænede journalister ikke rigtig stiller noget ordentligt op overfor.  Den består i, at han tager bekræftende til genmæle. Beskyldningen, han blev konfronteret med var, at han ikke havde nogen samlet økonomisk model.

Hertil smilede Uffe og bekræftede, at det arbejder Alternativet på, men sådan et samlet opgør med neoliberalismen lige tager lidt tid at forberede. Uffe Elbæk har en blid måde at afvæbne på; med formand Maos ord viger han, når fjenden angriber. Journalisterne lader sig overraske over den, og det gør nogle af interviewene til taber/vinder-konfrontationerne med sjove udfald, hvor Uffe laver roulade på den aggressive journalist. Sådan gik det med Clement Kjersgaard. Og sådan gik det på en helt anden måde med Rosenkrands.

Det ultimativt-agressive spørgsmål var oprindeligt stillet af Lars Løkke Rasmussen i folketingets spørgetime. Løkke spurgte i en replik Uffe Elbæk om, hvor mange procent af statsbudgettet, der skulle gå til grøn omstilling, hvis Elbæk fik agt som magt. Spørgsmålet er stillet af en åbenlyst talblind statsminister til en Elbæk, der med hensyn til idérigdom og fantasifuldhed mere og mere minder om Det Radikale Venstres navnkundige kultur- og undervisningsminister Kresten Helveg Petersen, far til Niels Helveg Petersen. Havde jeg skullet svare på sådan et spørgsmål, kunne man have risikeret et svar på omkring 5 %. Men det ville kræve, at Elbæk kendte størrelsesordenerne i de offentlige budgetter. Når spørgsmålet stilles, som det skete her, må man antage, at de størrelsesordener er helt ukendte.

Spørgsmålet var håbløst, blandet sammen med vækst, offentlig sektors og privat sektors investeringer, beskæftigelseseffekter og investeringer blev kastet rundt som en absurd gang vaporiseret klister. Elbæk kunne bare opløse diskussionen i et velsignet, og afvæbnende overbærende smil. Ingen egentlig afvisning af det uhåndterlige spørgsmål. Blot den elskværdige tilgivelse overfor journalisten, der sad lige præcis der, hvor den – hvis manden var eftertænksom – gjorde noget ondt.

Sådan er det bløde lob, når der elegant tages bekræftende til genmæle. Bekræftende.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *